Vi guider
Sensuel Massage
Gå på opdagelse i hinandens kroppe og lær hinanden bedre at kende. Vi har samlet vores bedste tips til en sensuel massage

Foto Lelo

 

 

Huden er vores absolut største sensuelle organ, og vi har potente erogene zoner, ikke kun intimt, men over hele kroppen. Sensuel berøring og massage er noget af det dejligste, der findes og kan både få kroppen til at slappe af, øge følelsen af intimitet og give glæde. Gå på opdagelse i hinandens kroppe med en sensuel og erotisk massage. - det kan være en perfekt start på en aften fuld af lyst, nydelse og velvære.

Vi har samlet vores bedste tips

1. Gør omgivelserne hyggelige

Vi slapper mere af, når vi er et sted uden rod og forstyrrelser. Det er derfor en rigtig god idé at slukke telefonenerne og andre distraktioner, og gøre rummet hyggeligt. I kan f.eks. tænde stearinlys, spille afslappende musik, bruge røgelse eller på andre måder skabe en behagelig og omfavnende atmosfære. Det er også en god idé at skrue lidt ekstra op for varmen, da vi i højere grad kan fryse, når vi ligger stille.

2. Forkæl sanserne

Vores krop er et stort sanseorgan og I kan forkæle de forskellige sanser med dufte, smagsindtryk eller kropslige fornemmelser.

3. Brug olie med stimulerende effekt

Olie kan være med til forstærke nydelsen og følsomheden, og afslappe musklerne. Sitre har f.eks. lavet en Care & Pleasure Oil, hvor de har tilsat 1% CBD, der hjælper med at stimulere samtidig med, at den afslapper musklerne. I kan også prøve kræfter med massagelys. Lysene består af soja- eller kokosvoks, der når det opvarmes bliver til en lækker og silkeblød olie. Varmen gør, at olien føles ekstra behagelig på huden.

4. karbad

Hvis I har et karbad, er det en skøn start på en erotisk massage. Fyld karret med varmt vand og tilfør aromatiske dufte. Inviter din partner til at tage et bad. Denne forberedelse kan også hjælpe jer med at komme i den rette stemning.

5. Start med blide kærtegn

Når din partner ligger ned og er afslappet, kan du starte blidt ud med erotisk massage. Husk at formålet er at ophidse din partner. Stryg hele kroppen fra hoved til fødder med fjerlette berøringer. Du kan med fordel bruge en fjer-tickler til denne del. Når din partners sanser er vågne, kan du gå i gang med selve oliemassagen. Start med at gnide dine hænder sammen for at varme dem op. Varm olien op på samme måde, før du påfører den på kroppen, eller sæt flasken i et varmt vandbad før brug. Masser ryggen med lange, frie bevægelser, følg rygraden og mærk intuitivt hvor blid eller hård, massagen skal være. Det er også fint at spørge, om det føles godt. I takt med at musklerne bliver mere afslappede og opvarmede, kan du øge intensiteten. De fleste af os har ømme muskler rundt om skuldrene og nakken, så giv dem lidt ekstra fokus. Husk hele kroppen. Masser med hænderne, eller du kan også bruge læber og albuer til effektiv massage. Den mest afslappende form for massage er den manuelle. Er du ikke til det manuelle, er en vibrator wand også en mulighed til dybdegående, dejlig massage, men sørg for at den ikke rammer knogler.

null

6. Skrue op for erotikken

For at gøre massagen endnu mere erotisk, kan du prøve at give den i lingeri eller helt nøgen? Så kan du bruge hele din krop til berøringen. Sexet musik gør det hele en smule varmere, og musikken er et godt redskab til at sætte stemningen. Hvorfor ikke afslutte massagen med en “happy ending”? Tag med fordel en vibrator til hjælp, hvis dine hænder er en smule trætte. Din partner vil helt sikkert komme igen, og igen!